Tag Archives: portrætfotograf

Forarbejde til et godt portrætfoto

Der er altid behov for portrætbilleder. Et godt portrætfoto bliver man ikke træt af at se på, man finder måske endda nye ting i billedet jo mere man kigger efter.

For portrætfotografen er øjnene en meget vigtig del af billedet. Ikke kun fotografens øjne, men de øjne der er en del af et godt portrætfoto. Fanger fotografen det helt rigtige blik, er portrættet næsten altid godt. Hvis et smil er ægte, når det altid øjnene. Ellers ikke.

Portrætfotografen skal kunne fotografere mange ting. Alt fra børnefoto – små og store grupper, kæledyr, bryllupsfoto, nøgenbilleder, konfirmander, studenter osv.

En fotograf har ofte et meget svært arbejde, da det jo for det meste er almindelige mennesker der skal fotograferes og ikke modeller, som ved hvordan man skal reagere og agere foran et kamera. Fotografen skal derfor kunne en del psykologi for at få sine kunder til at slappe bedst af og få dem til at føle sig godt tilpas.

De fleste mennesker har det lidt svært med at få taget et portrætfoto, så de skal hjælpes med at slappe af. Det er her den dygtige fotograf begynder forarbejdet til et godt portrætfoto.

Professionel fotograf

Det at være fotograf er et spændende erhverv. Der er jo ingen grænser for hvad man kan vælge at arbejde med. Men er man professionel fotograf, skal man i sagens natur kunne leve af det.

En fotograf lærer at bruge kameraet som sit udtryksmiddel, og at et godt billede siger mere end 1000 ord er ikke helt forkert.

Jo længere man har beskæftiget sig med det at tage billeder, jo bedre bliver man til at se et godt motiv. Er man en god reportagefotograf, lærer man efterhånden at fornemme hvor der er mulighed for at opnå et godt billede før situationen opstår.

En god portrætfotograf lærer at finde det rigtige udtryk hos en person. Reklamefotografen lærer at opbygge et billede så produktet ser bedst muligt ud osv.

Erfaring er med andre ord en vigtig del af det at tage billeder. Derfor tager det mange år at blive en dygtig fotograf, og man bliver aldrig færdiguddannet, men må udvikle sig løbende. Men så er der også mange muligheder for at blive en dygtig professionel fotograf.